Den 9. september er næste deadline for ansøgninger i årets 3. og sidst ansøgningsrunde til LAG-midler i LAG Vejen-Billund.

Der er knap 430.000 kroner at uddele i denne årets sidste frist.

Men, allerede den 13. december er deadline for næste års første ansøgningsrunde, hvor der åbnes op for næste års midler, og dermed muligheden for at søge lidt større projekter.

Bestyrelsen ser helst, at der søges LAG-midler til dit projekt svarende til et sted mellem 50.000 kroner og 400.000 kroner, svarende til et totalprojekt mellem 100.000 og 800.000, da LAG Vejen-Billund højst kan give op til 50 % af totalprojektet.

Har du et projekt, som du overvejer at søge LAG-midler til, så start altid med at orientere dig på vores hjemmeside, om du lever op til de overordnede krav. Herefter vil vi anbefale, at du skimmer LAG Vejen-Billunds udviklingsstrategi, for at sikre dig, at projektet lever op til de områder, som bestyrelsen har valgt at understøtte lokalt.

Er du i tvivl om noget, kan du altid kontakte koordinator Janne Kruse på kontakt@lagvejenbillund.dk eller tlf. 23 42 72 34.

Vi glæder os til at høre fra dig.

© Copyright - LAG Vejen-Billund
Skip to content