Om LAG-ordningen
LAG-ordningen giver støtte til projekter, der skaber liv og vækst i landdistrikterne. Vi støtter kun projekter med et totalbudget på mere end 100.000 kr. LAG kan støtte med op til 50 %.
Hvem kan søge LAG-midler?
Hvis du har en idé til et projekt, der kan skabe udvikling eller arbejdspladser i dit landdistrikt, så kan du få økonomisk tilskud fra EU.
Næsten alle kan søge LAG-midler:
- Virksomheder
- Institutioner
- Foreninger
- Organisationer og fonde
Der kan søges tilskud til projekter, der løber over maksimalt to år.
Projektet skal mindst have et budget på 100.000 kr. og du kan max søge 50 % i tilskud.
Hvilke projekttyper kan få støtte under LAG-ordningen?
Projekterne skal bidrage til at nå de overordnede hovedmålsætninger om at:
- Fremme erhvervsudvikling (Skabe vækst og/eller understøtter fastholdelse eller etablering af arbejdspladser = erhvervsprojekter).
- Forbedre rammevilkårene i landdistrikterne (projekter, som forbedrer levevilkår og fællesskaber i landdistrikterne = almennyttige projekter).
LAG-ordningen støtter ikke:
- Jordbrugs-/primærproduktion.
- Køb af jord eller ejendom.
- Leasing.
- Opgaver, der kan betragtes som kommunale kerneopgaver (fx børnepasning).
Hvilke udgiftstyper kan dækkes af LAG-ordningen?
Projekter kan få dækket op til 50 % af udgifterne inden for disse kategorier:
- Køb og leje af materialer, maskiner, udstyr.
- Leje af lokaler.
- Løn til medarbejdere ansat i projektet for en arbejdsindsats, som er direkte relateret til projektet
- Rejseudgifter direkte relateret til projektet, når rejsen udføres af projektholder eller ansatte medarbejdere i projektet.
- Udgifter til etablering af en virksomhed, herunder udgifter til drift i op til 6 måneder, hvis der er tale om en nystartet virksomhed.
- Immaterielle investeringer, herunder computersoftware, patentrettigheder, licenser, ophavsret og varemærker.
- Bygge- og anlægsopgaver.
- Udgifter vedrørende forberedelse og fremme af samarbejde.
- Testaktiviteter m.v., der ligger forud for udviklingsaktiviteter.
- Udgifter til udvikling af nye maskiner, udstyr mv.
- Udgifter forbundet med at søge om anden finansiering af projektet.
- Formidling af information, herunder reklame og markedsføring mv.
- Honorar for bistand fra ekstern konsulent, herunder fx honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter til rådgivning, gennemførelse af udbud, projektledelse, formidling mv.
- Andre omkostninger, som er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet.
Se mere i projektvejledningen – her finder du alt om muligheder og regler i forbindelse med dit projekt. Brug projektvejledningen som et opslagsværk, hvis du er i tvivl om, hvad du skal bruge i forbindelse med din ansøgning.